Lændesmerter

Smerter i den nederste del af ryggen

Over halvdelen af alle konsultationer hos en kiropraktor drejer sig om lændesmerter. Ved lændesmerter (lumbago) forstås smerter i den nederste del af ryggen. Smerterne strækker sig typisk i et bånd tværs over lænden og provokeres ofte ved bevægelse ud i yderstillinger. Der kan ofte være fornemmelse af udstråling til et eller begge ben. Man taler så om lumbago-iskias.

2/3 af alle mennesker rammes af lændesmerter

Lændesmerter er meget almindeligt forekommende, og i løbet af et liv vil to-tredjedele have haft lændesmerter i kortere eller længere perioder. Hos tre-fjerdedele kan man ikke stille nogen præcis diagnose, og man kalder smerterne for uspecifikke- eller funktionsbetingede lændesmerter, hvilket blot vil sige, at ryggen ikke fungerer. Kiropraktoren bruger her diagnosen ”biomekanisk dysfunktion”, når han har udelukket, at det er ligger nogen alvorlig lidelse bag symptomerne.

Discusprolaps, knogleskørhed og gigt

Hos den resterende en-fjerdedel vil årsagen til lændesmerterne kunne identificeres som discusprolaps, knogleskørhed eventuelt med brud i ryggen eller forskellige gigtsygdomme.

Akut ondt i ryggen

Som ved nakkesmerter skelnes der mellem akut lændesmerte, som har stået på i under seks uger, og kroniske lændesmerter, som har varet i mindst tre måneder.

Akut opståede lændesmerter (hold i ryggen, hekseskud, facet syndrom) kommer typisk efter en pludselig overbelastning, såsom et løft af en tung genstand eller et uhensigtsmæssig bøj forover med drejet overkrop. Sådanne lændesmerter kan ofte være kraftige, og den ramte vil da være stærkt bevægelseshæmmet. Den siddende stilling forværrer typisk smerterne, mens det kan opleves som en lettelse at bevæge sig forsigtigt rundt eller at ligge på ryggen med bøjede hofter.

Kiropraktisk behandling afkorter typisk en episode med akutte lændesmerter.

Kroniske lændesmerter

Årsagerne til kroniske lændesmerter er som regel meget sammensatte, og desværre er vores nervesystem indrettet således, at smerte ofte kan lagres i nerverne, således at smerten er til stede længe efter den oprindelige årsag til smerten er væk.

Der ligger videnskabelig evidens bag, at kiropraktisk behandling er effektiv mod kroniske lændesmerter – i særdeleshed når det kombineres med træning af lænden.

Behandling af ondt i lænden af kiropraktor

Har du spørgsmål er du velkommen til at ringe 40181155 eller SMS’e, så tager vi en snak om dine smerter.

Læs også om