Kiropraktoren er specialist i kroppens bevægeapparat og er den bedst uddannede, når det handler om at få led, knogler og muskler til at fungere, som de skal. Uanset om problemet allerede er opstået, og du har behov for behandling, eller du blot har brug for råd og vejledning, er du i de bedste hænder hos kiropraktoren.

Alle fortjener et godt liv og en velfungerende krop. Din livskvalitet er dit eget ansvar. Du behøver ikke finde dig i at have det dårligt, ofte kan du nemlig gøre noget ved det. Kiropraktoren kan hjælpe dig med den nødvendige viden, støtte og behandling.

Småskavanker kan være begyndelsen til de virkelige problemer – dem, der kræver en større behandlingsindsats eller måske aldrig helt forsvinder. Stop din accept af smerter i led og muskler. Hvis et problem vender tilbage med jævne mellemrum, kan du være sikker på at din ryg ikke fungerer optimalt, selv i de perioder hvor du har det godt.

Hvis der er ubalance i stillings- og bevægeforhold mellem to hvirvler, fører det til unormal belastning af ledbånd og bruskskiver. Musklerne bliver spændte, og det omkringliggende væv bliver ofte betændt og hævet.

Det betyder, at de passerende nerver bliver udsat for irritation. Det virker selvforstærkende og giver anledning til spændinger i musklerne, og dermed er der skabt en ond cirkel, der kan brydes ved en kiropraktisk behandling.

Kiropraktisk behandling:

  • klarlægge årsagen til problemets opståen gennem samtale
  • finde funktionsforstyrrelser i bevægeapparatets led og muskler
  • stille en diagnose og vurdere behandlingsmuligheder
  • behandle fundne funktionsforstyrrelser
  • instruere i rehabiliterende øvelser
  • forebygge nye problemer gennem rådgivning og præventiv behandling

En dansk kiropraktor ser i gennemsnit 18 gange så mange patienter med rygsmerter, som en praktiserende læge, og 9 gange så mange som en fysioterapeut, viser undersøgelser lavet af Dansk Institut for Klinisk Epidemiologi.

 

“Kenny Nielsen, kiropraktoren der ka’ sit kram”

Jeg har flere gange døjet med nakkeproblemer, og har været ved forskellige fysioterapeuter og kiropraktorer, inden jeg stiftede bekendtskab med Kenny, som jeg nu har tyet til on/off i to år.

Kenny er medgørlig og nem at få en tid hos, hvis smerten presser på. Jeg har altid haft følelsen af, at jeg kunne stille spørgsmål, og så var han til rådighed med svar og sparring. Derudover har jeg altid følt mig tryg, hvilket er væsentligt, når man helt bogstaveligt ligger ens hovede i hans hænder. Derudover bliver tingene altid håndteret med et smil og en portion god humor. Så hvis du er i den ærgerlige situation, at du står og skal have kiropraktor hjælp, så ville jeg uden tvivl anbefale Kenny!

Anne Albrechtsen